Nyheder
VIGTIG information om visning af skemaændringer
I perioden fra d. 25.3-29.4 vil skemaændringer ikke blive vist i Outlook og UMS.kea.dk. Det skyldes, at KEA får nyt studieadministrativt system. Information er tidligere blevet givet via KEAs info-tavler og mit.kea.dk. Vi har vurderet, at der også er brug for at informere jer pr. mail.
Skemaændringer, der bliver lavet i denne periode, vil kun blive vist på skema.kea.dk. Eksisterende skemaer (ikke opdateringer) vil fortsat kunne ses via skema.kea.dk, UMS.kea.dk, Outlook og via KEAs info-tavler.
Vi informerer jer, når skemaændringer igen vises i Outlook og på UMS.kea.dk. Eller hvis vi ikke når i mål d. 29.4.
Spørgsmål og yderligere information kan stilles til KEA - Service Desk [email protected].
17-04-2024 13:39
CPHBUSINESS OG KEA VIL AFDÆKKE POTENTIALET I AT GÅ SAMMEN OM ET NYT KRAFTCENTER FOR VIDEN OG UDDANNELSE I REGION HOVEDSTADEN
Mandag den 8. april vedtog de to erhvervsakademiers bestyrelser at påbegynde udarbejdelsen af en indstilling, som kan føre til en sammenlægning af de to institutioner, med henblik på at etablere et nyt kraftcenter for erhvervsrettet videregående uddannelse i Region Hovedstaden.
Det videregående uddannelsesunivers står i disse år i reformernes tegn. Uddannelseslandskabet er i forandring, ungdomsårgangene falder samtidig med, at der er markant mangel på arbejdskraft. Samtidig sætter blandt andet bæredygtighed, grøn omstilling og AI en ny dagsorden for udvikling af praksisbaseret viden.
Ved at gå sammen åbnes der mulighed for en institution med ny synergi og løftekraft til gavn for såvel de unge som arbejdsmarked og erhvervsliv i regionen, samt for sektoren som helhed. Det er dette potentiale, som de to bestyrelser nu har forpligtet sig til at afdække nærmere i de kommende måneder.
Den sammenlægningsplan, som vi nu påbegynder udarbejdelsen af, skal forventeligt forelægges de to bestyrelser i slutningen af juni. Bliver den vedtaget i begge bestyrelser, forelægges den ministeren til godkendelse. Godkendes planen, er sigtet, at det nye erhvervsakademi er etableret i sommeren 2025.
15-04-2024 13:11